ER DU VORES NYE KOLLEGA?

Vi mangler energiske, relationskompetente og ansvarlige kloge hoveder.

BUGHI er et personligt, professionelt og socialpædagogisk tilbud, der samarbejder med sagsbehandlere i kommuner og de sårbare, udfordrede børn og unge, der har brug for omsorg og håndholdt indsats – brug for én, der hepper på dem!

BUGHI henvender sig til børn og unge der har en fælles og generel oplevelse af sig selv som udfordret af lavt selvværd og ringe selvtillid, kombineret med fx sociale udfordringer, kriminalitet, misbrugsproblematikker, diagnosticering eller oplever udfordring ved at fastholde skolegang.

De børn og unge vi samarbejder med, oplever ofte at deres netværk af ressourcepersoner er sparsomt, hvorfor det er af væsentlig betydning, at du som ansat i BUGHI er din funktion som rollemodel og din forpligtigelse til arbejdet bevidst.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med relationsopgaver, men det er ikke et must. Stillinger lige nu er på ca. fire, seks, 10 eller 20 t./uge, med mulighed for mere. 

Du må meget gerne have kørekort og egen bil.

Du kan forvente:

  • frihed under ansvar til udførsel af sine opgaver
  • selvstændigt konsulentarbejde med mulighed for tæt samarbejde
  • personlig og professionel udvikling 
  • professionel supervision
  • en imødekommende ledelse, der er nysgerrig og åben for initiativer samt inviterer til dialog og problemløsning

Vi forventer:

  • at du kan og vil acceptere og præstere vores kerneord
    • nysgerrighed i din tilgang til arbejdet og til dig selv
    • ærlighed overfor dig selv og dine omgivelser
    • engagement i dit arbejde
  • at du er fleksibel og nærværende i din tilgang
  • at du ikke er bange for at stille spørgsmål til praksis og blive klogere på dig selv
  • at du er relationskompetent
  • at du forstår betydningen og værdien af relationsarbejdet og forpligtelsen heri

Hvis ovenstående lyder spændende og som noget for dig, så send en skriftlig ansøgning samt cv på bughi@bughi.dk.

For spørgsmål eller lign. til ovenstående, er du velkommen til tjekke hjemmesiden igennem eller kontakte Trine Niemann, 2594 6886 eller Louise Lage, 2594 6889