STØTTET/OVERVÅGET SAMVÆR

BUGHI kan tilbyde samværskonsulenter for kommuner og statsforvaltning, til både støttet og overvåget samvær, mellem børn og deres forældre, børn og bedsteforældre eller lign., samt ved samvær mellem søskende. Samværene kan udføres i BUGHI egne lokaler i Slagelse, i familiens hjem, hos plejefamilie eller på anbringelsessted.

Konsulenterne arbejder med en anerkendende tilgang og med formål, at se udviklingspotentiale i relationen mellem f.eks. barn og forælder og hermed støtte op om dette. Derudover kan BUGHI også hjælpe forældre med, at skabe positiv kontakt, at få øje på barnet og læse dets signaler og behov samt være med til at skabe og sikre de nødvendige betingelser, for barnets trivsel under samværene. BUGHI kan skræddersy forløb, med udgangspunkt i den enkeltes behov – f.eks. ture ud af huset eller lign samt imødekomme behov for skriftligt materiale og dokumentation.

I familier hvor børn hjemgives efter anbringelse, kan BUGHI endvidere støtte familien og medvirke i arbejdet omkring processen, hvor børn og forældre igen skal finde fodfæste i deres nye situation. Også her tages udgangspunkt i den enkelte familie, deres betingelser, livsvilkår, ressourcer og barrierer.